Et minde, der ikke er dit

I

det sortgrønne tang hænger i buskene
hænger fra gadelampernes ledninger

søerne
har samlet sig i haverne
langs husmurene                     lurer

det mørkeblå søvand
opløser kældrenes erindringer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

II

ruiner
rester af ældgamle bygningsværker
bag pigen

delvis skjult af det høje græs
er hun nutiden foran tidligere tider
som så vi gennem historien
dfghjklsdfghjkwertywertyudfet tværsnit

 

 

 

 

 

 

 

III

også ravklumpen med det nu uddøde insekt indeni: et stillbillede, et levn fra en anden tid, en fortids insisteren på at blive ved med at være i verden, strække sig over flere tider, et værn mod den endelige afslutning.

som med fotografiet
er ikke længere
andet end et minde, der ikke er dit

 

Av: Helene Christensen


 

Teksten er trykket i #4 Vitne 2015

 

En tanke om “Et minde, der ikke er dit

  1. Tilbaketråkk: Et minde, der ikke er dit | Helene Johanne Christensen

Det er stengt for kommentarer.